09. september 2026

|

Pressemeddelelse

130 til borgermøde i Ringkøbing: Gang i dialogen om fremtidens sundhedstilbud

Hvordan kan sundhedsvæsnet komme tættere på vestjyderne? Det var aftenens store spørgsmål til borgermødet i ROFI-Centret i Ringkøbing. Her var 130 borgere mødt op for at dele deres ønsker til fremtidens nære sundhedstilbud.

130 til borgermøde i Ringkøbing: Gang i dialogen om fremtidens sundhedstilbud
Af: Regionshospitalet Gødstrup | Foto: Søren Braad Andersen, Regionshospitalet Gødstrup, Region Midtjylland

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvad er sundhed for en børnefamilie? Hvad bekymrer de ældre og deres pårørende? Hvilke sundhedstilbud ønsker voksne midt i livet flytter tættere på?

Der var massevis af både spørgsmål og svar, da Sundhedsråd Vestjylland tirsdag aften inviterede til det første borgermøde om fremtidens sundhedsvæsen. Det sker i regi af sundhedsreformen, der skal skabe bedre sammenhæng på tværs af egen læge, Regionshospitalet Gødstrup og de seks midt- og vestjyske kommuner, og hvor tilbuddene ønskes tættere på borgernes egen hverdag.

Aftenens program var et kort oplæg om den kommende nærsundhedsplan, som skal være klar til sommeren 2027. Herefter var der samtaler i mindre grupper, hvor samtalen blev faciliteret af ordstyrere, så alle deltagere kom omkring de tre livsfaser: børn og unge, midt i livet og de ældre.

Borgernes perspektiv er afgørende

For Majbritt Birkholm (DF), formand for Sundhedsråd Vestjylland, var det store engagement til borgermøde et tydeligt bevis på, at vestjyderne ønsker at tage del i udviklingen af sundhedstilbuddene i området:

Det gør stort indtryk at høre de mange oplevelser og fortællinger fra borgerne. Vi står midt i en historisk forandring af sundhedsvæsenet, hvor vi skal bringe sundhed tættere på borgernes hverdag. Helt konkret skal vi skabe en nærsundhedsplan - og her er det helt afgørende, at vi lytter og inddrager vestjydernes erfaringer og ønsker , siger hun.

Lokale erfaringer skal bidrage til fremtidens løsninger 

Lennart Qvist (C), medlem af Sundhedsråd Vestjylland og byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune, deltog også på borgermødet - og han gik begejstret hjem:

Det har været meget positivt at opleve den store interesse og lyst til at bidrage. Borgerne er eksperter i, hvordan det er at møde de forskellige led i sundhedsvæsenet - og derfor er deres perspektiv et vigtigt fundament, når vi sætter retningen for, hvilke sundhedstilbud vi skal flytte tættere på de næste år , siger han.

Borgermødet i Ringkøbing var det første af tre, som Sundhedsråd Vestjylland afholder i løbet af september.

Der to kommende borgermøder er:

Herning 21. september 2026 kl. 17.00-19.30 Dolphin Hotel

Holstebro 29. september 2026 kl. 17.00-19.30 Musikteatret Holstebro

Tilmelding skal ske via siden her: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/tilbud/sundhed-tattere-pa-dig-kom-til-borgermode/

Læs desuden mere om borgermødet i Ringkøbing her:

https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/borgermode-i-ringkobing/

Nøgleord
SundhedDebatPolitik
Event Information