- Hvad? Udstillingen FAGLÆRT i Herning. En portrætserie med personlige fortællinger fra 20 lærlinge om stoltheden ved deres fag.
- Hvor? Gågaden, 7400 Herning.
- Hvornår? aug.-13. sep.
Er jeg blevet, hvad jeg drømte om – er jeg glad for at bruge så mange vågne timer af mit liv på min beskæftigelse?Hjalte, som portrætteres i udstillingen, er i hvert fald ikke i tvivl:
Jeg er jo forelsket i faget. Nu har jeg lyst til at stå op hver dag. Jeg er mere glad. Frisk. Det har virkelig ændret mig at starte som karrosseritekniker. Det siger de gamle også derhjemme.Sidste stop i Herning Udstillingen har det seneste år turneret rundt i Danmark, hvor den bl.a. har besøgt Rådhuspladsen i København, Folkemødet i Allinge, Platanhaven i Odense, og nu er turen kommet til Herning. FAGLÆRT besøger Herning gennem et samarbejde mellem TEC, Herning Kommune og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Efter et år på tur rundt i landet, bliver Herning sidste stop på ruten, inden udstillingen går på pension. Morten Emborg, direktør på TEC, glæder sig over, at FAGLÆRT har været rundt omkring.
Lige nu kredser mange vigtige samtaler om, hvordan vi får flere til at vælge en faglært vej. Men alt for sjældent hører vi personlige beretninger fra de håndværkere, som er i støbeskeen. Dem, som er i gang med de uddannelser, som vi håber, mange flere vil tage. De her lærlinge er nogle af de vigtigste rollemodeller og stærkeste faglige ambassadører, vi har. Det er dem, som kan kickstarte nye typer af samtaler om arbejde og uddannelse. Og det er præcis dét, vi gerne vil med FAGLÆRT, siger han.
