Fem år med store sportsoplevelser
Siden premieren i 2022 har DIF DM-ugen haft ambitionen om at samle danmarksmesterskaber på tværs af sportsgrene i utraditionelle rammer og gentænke, hvordan publikum oplever sport.Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen. Kombinationen af store navne, spektakulære venues og uventede oplevelser er netop det, der har gjort DM-ugen til en sportsfest, publikum virkelig holder af. Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år, siger Hans Natorp, formand i DIF.Jubilæumsudgaven i Herning bliver heller ikke nogen undtagelse, men hvordan byens rum vil blive brugt, afsløres tættere på afvikling af eventet.
Vi glæder os til igen at byde velkommen til DM-ugen og de mange, mange dygtige atleter. Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år. I Herning Kommune er vi vant til at have gæster, og vi vil gøre alt, der står i vores magt, for at give atleter og publikum den bedst mulige oplevelse, siger Dorte West, borgmester i Herning Kommune.
