11. september 2025

|

Pressemeddelelse

Ny butikschef i Dagrofa Foodservice Herning har stort lokalt kendskab

Majbritt Boesgaard Bruun er netop startet som butikschef i Dagrofa Foodservice Herning, der er fødevareleverandør til byens mange restauranter, caféer, pizzarier, forsamlingshuse, spillesteder og kiosker. Hun har i mere end 26 år arbejdet med detailhandel, og Majbritt Boesgaard Bruun har bl.a. været i front for flere lokale Netto-butikker i Herning-området.

Ny butikschef i Dagrofa Foodservice Herning har stort lokalt kendskab
Af: Dagrofa Foodservice | Foto: Dagrofa Foodservice

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Dagrofa Foodservice i Herning har den 1. september fået ny butikschef i form af Majbritt Boesgaard Bruun. Hun er et kendt ansigt i bybilledet, da Majbritt Boesgaard Bruun tidligere har været butikschef i Netto på Silkeborgvej og Netto i Engholm Søpark. I sit nye job har hun ansvar for at sikre, at Herning mange spisesteder og professionelle køkkener får en god oplevelse, når de besøger Dagrofa Foodservice-butikken (Nakskovvej 7, 7400 Herning), der har et stort sortiment af bl.a. kød, frugt & grønt, mejeri, nonfood og kolonialvarer. Majbritt Boesgaard Bruun fortæller:
Min fornemmeste opgave er, at mine medarbejdere og jeg tager godt imod vores lokale kunder, når de besøger butikken i Herning for at handle fødevarer og emballage. Vi skal lige gå den ekstra mil for at hjælpe vores kunder med at få helt styr på detaljerne og råvarerne, så spisestederne får bedre mulighed for at skabe gode madoplevelser i en travl dagligdag.
Hun fortsætter:
I mit nye job i Dagrofa Foodservice Herning-butikken kan jeg trække på mine mange års erfaring i detailbranchen, og jeg tror også, at det er en fordel, at jeg har arbejdet mange år i Herning og selv er bosat i Ikast. Det jeg glæder mig allermest til, at jeg i mit nu kommer til at være endnu tættere på kunderne. Der er simpelthen bedre tid til at rådgive og sparre med det enkelte spisested om deres sortiment, menu osv., og jeg ser frem til at opbygge de gode personlige relationer til de lokale erhvervsdrivende.
Et godt match
Dennis Østergaard, salgschef i Dagrofa Foodservice, er helt sikker på, at der er tale om et godt match mellem Majbritt Boesgaard Bruun og Dagrofa Foodservice Herning:
Majbritt med rigtig meget relevant erfaring i bagagen. I nærmest en menneskealder har hun haft forskellige roller i detailbranchen, og de seneste ti år har hun været butikschef bl.a. i Herning. Derfor er det et kendt lokalt ansigt, som nu bliver ansvarlig for at stå i spidsen for vores lokale butik, som servicerer rigtig mange erhvervsdrivende inden for fødevarebranchen i Herning.
Han siger afslutningsvis:
Vi vil meget gerne have, at der er flere i Herning og omegn, som får øjnene op for, at vi har en meget velfungerende Dagrofa Foodservice-butik i nærområdet. Med Majbritt er jeg overbevist om, at vi får en ihærdig og faglig kompetent ambassadør, der i højere grad får sat Dagrofa Foodservice Herning-butikken på landkortet.
Majbritt Boesgaard Bruun er 44 år, bosat i Ikast sammen med sin mand og to børn. Den tidligere butikchef i Dagrofa Foodservice Cash & Carry Herning – Michelle Wedel - er for nylig skiftet til et andet job internt i Dagrofa Foodservice-organisationen.
Event Information