På Elbilmessen i Herning den 2.–4. oktober viser Subaru hele sit elektriske modelprogram med Solterra, Uncharted og E-Outback på stand D 3130.
Subaru har på kort tid udvidet sit elektriske modelprogram i Danmark fra et begrænset udbud til tre fuldelektriske modeller. Solterra, Uncharted og E-Outback henvender sig til forskellige behov og biltyper, men har samtidig en række fælles egenskaber med tydelige rødder i Subaru: sikkerhed, firehjulstræk og fremkommelighed.
Antallet af solgte Subaru-biler i Danmark er 5-doblet sammenlignet med samme periode året før. Subaru oplever stor interesse for de nye elektriske modeller i 2026, mere end Subaru havde troet på, mens der arbejdes på at skaffe endnu flere biler hjem, fra fabrikken i Japan, forventes lidt leveringstid.
Modtagelsen af de nye elbiler viser, at vi har ramt et behov på det danske marked. Vi kan nu tilbyde tre forskellige elektriske modeller, men uden at give afkald på de egenskaber, vores kunder forbinder med Subaru. Sikkerhed, firehjulstræk og fremkommelighed er fortsat centrale – nu i biler, der også passer ind i en moderne og aktiv livsstil, siger Niels Thaning, salgsdirektør for Subaru Danmark.
Tre elbiler med fem stjerner i Euro NCAP
Sikkerhed er en central del af Subarus biludvikling. Det gælder også den nye generation af elbiler, hvor modellerne har opnået den højeste bedømmelse på fem stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest.
12 forhandlere i Danmark
Parallelt med lanceringen af de nye elbiler styrker Subaru sin tilstedeværelse på det danske marked. Mærket har i dag 12 forhandlere i Danmark, hvor kunder kan opleve og prøvekøre de nye modeller.
Forhandlernetværket spiller en vigtig rolle i Subarus danske satsning, både når det gælder salg af de nye elbiler og den efterfølgende service og support.
Et bredere modelprogram skal følges af en stærk lokal tilstedeværelse. Med vores forhandlernetværk kan flere danske kunder opleve bilerne og samtidig have adgang til den service og tryghed, der er vigtig gennem hele bilejerskabet, siger Niels Thaning.
