Grundlovsforhør klokken 13 i Herning
Midt- og Vestjyllands Politi har natten igennem efterforsket sagen og har været talstærkt til stede i området omkring Gormsvej med blandt andre hundepatruljer, kriminalteknikere og efterforskere, ligesom Hjemmeværnet har assisteret med afspærring af gerningsstedet. Der vil blive grundlovsforhør klokken 13.00 i dag, tirsdag den 28. oktober 2025, ved Retten i Herning. Her vil den 54-årige mand blive fremstillet med krav om varetægtsfængsling. Han er sigtet for drab og drabsforsøg. Den 29-årige mand, der befinder sig på hospitalet, vil blive fremstillet in absentia. Han er sigtet for grov vold og røveri begået mod den 54-årige umiddelbart før knivstikkeriet. Flere andre personer har været til stede på eller nær gerningsstedet. De er blevet anholdt, og politiet er i gang med at afhøre dem og klarlægge deres rolle i sagen.Ingen relation til drab på ung kvinde
Midt- og Vestjyllands Politi understreger, at nattens drab ikke er relateret til det drab, der blev begået den 7. april, hvor en 21-årig kvinde døde efter at være blevet stukket med kniv på netop Gormsvej i Herning.Vores indledende efterforskning tyder på, at nattens knivoverfald er sket i Hernings misbrugsmiljø, og at gerningsmand og ofre kendte hinanden på forhånd. Vi mener ikke, der er nogen form for forbindelse til drabet på den unge kvinde, siger politikommissær Theis Thylstrup, der er efterforskningsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.
