Kulturen bliver mere levende, spændende og uforudsigelig med de unge, og det bliver nemmere for andre unge at komme ind i et kulturfællesskab. Så det bedste en kommune kan gøre er at åbne rammerne for unge. Man skal tro på de unge, hjælpe dem i gang og give dem ansvar. Det kommer meget godt ud på den anden side, også selv om noget ikke er en publikumssucces i første omgang, siger Marie Qvist, produktionsansvarlig, UMTO (Ungemiljøernes Takeover), Aarhus.- Ungekultur er vigtigt, fordi det skaber en masse fællesskaber. Politikerne skal tænke på, at de unge brænder for det, og vi lærer af det – og vi skaber lokale fællesskaber, der er for alle typer unge, siger Jacob Tazrei, forperson, Subhuset, Holstebro
Unge gav et ”Holstebro-manifest”
Til mødet havde de unge lavet et manifest (scroll til "vedhæftede filer for at se dokument) – en ønskeseddel til kultur-beslutningstagere i hele den midtjyske region. Og den blev taget positivt imod.Fremtiden tilhører de unge, og de har noget energi, der beriger kulturen. Det er fantastisk at se, hvordan de unge selv driver levende kulturmiljøer på tværs af regionen, og hvordan de inspirerer hinanden. Nu har de lavet manifestet til os på baggrund af deres erfaringer, og så er det vores opgave som politikere i region og kommuner at tage de unges råd til os, siger Hanne Roed (R) 1. næstformand, regionsrådet, Region Midtjylland. Det har været berigende at blive inspireret af de unge. Kulturen skal jo bæres videre fra de unge, så vi skal lytte til dem, for de har meget at fortælle os. Og når vi har fokus på det i det regionale kulturfællesskab og i vores kulturpolitikker, kan vi også tænke mere på tværs og internationalt i forhold til at udvikle ungekulturen, siger Lene Dybdahl (S), formand for Kulturudvalget i Holstebro Kommune.De unges manifest bliver nu taget med i det videre arbejde med kultur på tværs af kommunerne og Region Midtjylland i Europæisk Kulturregion.
