Da Børneloppen Herning åbnede dørene i 2024, var ambitionen at skabe et sted, hvor lokale familier nemt kunne købe og sælge brugte børnesager. I dag har butikken opbygget en fast kundekreds og tiltrækker hundredvis af besøgende hver dag.
Selvom Børneloppen Herning er en af de nyere butikker i vores snart 10 år gamle kæde, har den utrolig hurtigt fået en fast plads hos de lokale familier. Vi oplever stor opbakning, og herningenserne har virkelig taget konceptet til sig. Der er altid en god og hyggelig stemning i butikken siger Johanna Kiel Nielsen, medstifter af Børneloppen
Ifølge Johanna Kiel Nielsen har butikkens placering lige overfor HerningCentret været med til at skabe synlighed, men det er de lokale kunder, der har gjort forskellen.
Placeringen er naturligvis rigtig god, men det vigtigste er, at familierne i Herning og omegn har taget genbrug til sig. Man skal heller ikke være i tvivl om, at de jyske priser hitter i Herning. Det er jo billigt med genbrug, og kunderne elsker, at de kan finde gode varer til en brøkdel af nyprisen, fortæller Johanna Kiel Nielsen.
Genbrug gør en forskel
I løbet af butikkens første to år har kunderne handlet brugte børnesager for omkring 14 millioner kroner gennem Børneloppen Herning. Men den største gevinst findes måske et helt andet sted.
Beregninger viser, at genbruget gennem butikken har været med til at spare miljøet for cirka
806 tons CO₂
og mere end
120 millioner liter vand
. Det svarer til mere end
24 millioner toiletskyl
eller over
6,2 millioner kilometers kørsel i bil
.
Det er fantastisk at se, hvilken forskel helt almindelige familiers valg kan gøre. Når børnetøj, legetøj og udstyr får nyt liv i stedet for at blive erstattet af nyt, sparer vi både ressourcer og CO₂. Det er en indsats, som både kunderne og teamet i Herning kan være stolte af siger Johanna Kiel Nielsen.
Hun fremhæver samtidig medarbejderne som en vigtig del af butikkens succes.
Jeg er utrolig stolt af teamet i Herning. De møder kunderne med et smil hver dag og er med til at skabe den varme og hyggelige atmosfære, som mange af vores kunder vender tilbage efter.
Fødselsdag med aktiviteter for hele familien
Fødselsdagen fejres lørdag den 5. september med aktiviteter dagen igennem. Programmet byder blandt andet på:
- Goodiebags til de første 10 kunder i køen
- Popcorn og sodavand hele dagen
- Besøg af Børneloppens loppemaskot
- Loppetatoveringer til børn
- Bonlotteri med mulighed for at vinde gratis standleje
- Gavekort til 14 dages gratis standleje ved køb over 800 kr.
Vi glæder os til at fejre dagen sammen med alle de familier, der har været med til at gøre Børneloppen Herning til det sted, det er i dag, afslutter Johanna Kiel Nielsen.
