Det danske Skillslandshold repræsenterer en elite inden for faglært arbejde. Deres indsats ved EuroSkills 2025 vil forhåbentlig inspirere endnu flere til at vælge en faglært karriere, siger Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.
På hjemmebane
Det er niende gang, at Euroskills bliver afholdt, og for første gang nogensinde skal Danmark være værtsland. Skillslandsholdet er derfor på hjemmebane, når mere end 600 faglærte talenter fra 32 europæiske lande mødes i Herning for at konkurrere inden for 38 fag. Ifølge næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen bliver afholdelsen af EuroSkills 2025 på dansk jord en unik mulighed for at inspirere flere danske unge til at vælge en faglært karrierevej:Vi glæder os til at vise Danmark og resten af Europa vores dygtige faglærte og sætte fokus på faglærtes rolle i fremtidens arbejdsmarked, siger Michael Boas Pedersen, næstformand for SkillsDenmark.
