- Personer, der har gennemgået et længere sygdomsforløb
- Personer med fysiske udfordringer
- Personer som har gjort et ekstraordinært godt stykke arbejde for frivillige foreninger
- Veteraner med PTSD eller andre udfordringer
- Personer der er pårørende til langtidssyge børn
- Personer, der har haft traumatiske oplevelser
Dropzone Denmark lancerer et nyt filantropisk koncept: Ønskespring
Dropzone Denmark, Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter, er stolte af at præsentere vores nye filantropiske koncept, Ønskespring.
Dette initiativ har til formål at donere tandemspring til udsatte personer i Danmark i alle aldersgrupper, der af økonomiske årsager ellers ikke ville have muligheden for at få sådan en oplevelse.
Det er vores måde at give tilbage til samfundet og dele glæden af vores fantastiske sport med vores medborgere.
Hvad er et tandemspring?
Under et tandemspring er deltageren spændt på maven af en erfaren tandem instruktør, hvilket sikrer en både en tryg og mindeværdig oplevelse. Et tandemspring er en uforglemmelig oplevelse, der giver personer mulighed for at overvinde sine egne grænser og få et vildt adrenalinkick, samtidig med at man nyder en betagende udsigt.
Hvorfor faldskærmsudspring?
Vi har set, hvordan et faldskærmsudspring kan ændre folks livsforståelse og glæde. Mange har endda beskrevet følelsen efter et faldskærmsudspring som “livsændrende” og at den har haft en stor positiv effekt på deres selvsikkerhed og livsglæde.
Vores mål er at tilbyde denne transformative oplevelse til dem, der kunne have brug for og gavn af den.
Det kan være særligt værdifuldt for dem, der står i situationer, hvor sådan en oplevelse virker uopnåelig.
Eksempler på berettigede modtagere af Ønskespring
Vi ønsker at donere springene til dem, der fortjener det mest. Eksempler på berettigede modtagere inkluderer:
