På Lundgårdskolen er vi så glade for, at det var 4.B, der løb med sejren i år i På Egne Ben. Det er en dejlig og aktiv klasse, der fra første dag har været klar til at komme i skole ved egen hjælp, så det er helt fantastisk, at de har vundet i år. Men jeg er personligt endnu mere stolt over, at samtlige klasser på Lundgårdskolens mellemtrin er gået så ambitiøst til opgaven med selv at komme i skole. Det at kunne transportere sig selv giver en følelse af selvstændighed for vores elever, og har åbenlyse sundhedsfordele. Samtidig tror vi som skole på, at det at skabe gode og grønne vaner hos eleverne har langsigtede effekt til gavn for både eleverne og miljøet.
Kampagne tager fat i aktuelle problemstillinger
Trængsel ved skolerne, stillesiddende børn og usikre skoleveje var baggrunden for, at det svenske trafikselskab Västtrafik udviklede På Egna Ben kampagnen i 2021. Midttrafik tester en dansk version af På Egne Ben-kampagnen af på danske skoler i samarbejde med Region Midtjylland og Aalborg Kommune som et led i det fælles EU-projekt MOVE. Lars Berg er direktør ved Midttrafik. Han fortæller:Vi kan jo sagtens genkende scenariet med, at mange børn bliver kørt i skole og til mange andre ting. Det har blandt andet den konsekvens, at børn ikke bliver præsenteret for den kollektive trafik. Derfor blev vi meget begejstret, da vi hørte om På Egna Ben. Skolebørn er en vigtig målgruppe for Midttrafik og i regi af MOVE-projektet har vi mulighed for at teste nye tiltag af. Det er vores ønske, at fremtidens børn får et mere nuanceret forhold til deres transport, så de ikke vælger bilen på autopilot, men i stedet overvejer andre muligheder som cykel og kollektiv trafik.
