Har du styr på økonomi, administrative processer, og trives du i en rolle med ansvar, variation og kontakt på tværs af organisationen?
Front-Z søger en selvstændig og engageret bogholder, der vil være med til at styrke Front-Z's økonomifunktion i en voksende mellemstor virksomhed.
Kan du samarbejde på alle niveauer i en organisation, og er du typen, der håndterer daglig økonomi og bogføring samt helt lavpraktiske hands-on opgaver?
Har du lyst til at blive del af en spændende midtjysk familievirksomhed, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt med økonomi- og administrationsopgaven samt sikre stabil, korrekt og effektiv håndtering af Front-Z's økonomi- og administrative processer?
Værdsætter du en arbejdsplads med stærke værdier og stor frihed under ansvar?
Så er det dig, Front-Z A/S leder efter!
Da du vil komme til at arbejde meget selvstændigt, er det vigtigt, at du i stor udstrækning er selvstartende og selvkørende ud fra de rammer og mål, Front-Z A/S aftaler. Front-Z A/S er en mindre virksomhed, hvor du selv skal kunne holde de fleste bolde i gang i økonomiafdelingen.
Front-Z A/S ønsker sig en bogholder, der har tæt jordforbindelse og evnen til såvel at eksekvere daglige bogførings- og administrationsopgaver som at sikre, at opsatte procedurer og processer overholdes. Du besidder et godt overblik og forstår vigtigheden af, at opgaverne løses til tiden.
Har du en historik inden for møbel- og køkkenbranchen eller træindustrien, vil det være en fordel, men ikke et krav. En naturlig interesse for ny teknologi og viden fra en produktionsvirksomhed vil være fordelagtige forudsætninger i jobbet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Daglig økonomi og bogføring
- Debitor- og kreditorstyring
- Bankbetalinger og afstemninger
- Måneds- og årsafslutning
- Lønkørsel i Visma
- Vedligeholde Business Central 365
- Almindelige administrative opgaver og ad hoc-opgaver
Front-Z A/S forestiller sig, at du:
- Har erfaring med økonomi-/bogholderifunktioner
- Gerne erfaring med Business Central 365 og Visma
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj kvalitet
- Er positiv, serviceminded og god til at samarbejde
- Trives med at have mange forskellige opgaver i løbet af dagen
Front-Z A/S tilbyder:
- En alsidig stilling med stor grad af selvstændighed
- En virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for at præge dine opgaver
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- Fleksibilitet og ordentlige arbejdsforhold
Front-Z A/S forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens lokation i Herning – maks. 45 minutter.
Kan du genkende dig selv i de krav, Front-Z A/S stiller, så send en ansøgning til:
Henrik Linneberg, CEO – hl@front-z.dk.
Indkomne ansøgninger vurderes løbende, og der er derfor ingen ansøgningsfrist. Stillingen vil være opslået, indtil Front-Z A/S har fundet den rette kandidat.
Front-Z A/S glæder sig til at modtage din ansøgning og mødes med dig!
Front-Z er en moderne familievirksomhed, der i dag er en betydende europæisk producent af malede MDF-låger til køkken- og møbelindustrien.
Front-Z er en videreførelse af Linnebergs Maskinsnedkeri, som blev etableret af Holger Linneberg tilbage i 1989. I dag leder sønnen, Henrik Linneberg, virksomheden, som med baggrund i en solid håndværksmæssig uddannelse og kompetencer inden for sit felt, har opnået en hurtig vækst, fra at have 6 medarbejdere i 2003 til i dag at have cirka 40 medarbejdere.
Virksomhedens kundekreds består af såvel større internationale koncerner som mindre ejerledede virksomheder. Der leveres til en lang række kunder i Vest- og Nordeuropa.
Stor grad af fleksibilitet og fællesskab blandt medarbejderne, kombineret med et tæt samarbejde internt og eksternt, samt en stor grad af ansvarlighed med gensidig respekt for hinandens arbejde, er basis for den gode arbejdsplads.
Front-Z A/S, Langvadbjergvej 19-21, 7400 Herning – www.front-z.dk.