Er du vores nye studieformidler i Herning?

Søger du et fleksibelt studiejob i Herning? Aarhus Universitet søger en ny studieformidler til at formidle din studiehverdag for potentielle studerende.

Er du vores nye studieformidler i Herning?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Forventet start 1. dec.

Aarhus BSSBartholins Allé 148000 Aarhus C

Deltidsstilling3 timer pr. uge

Hvis du læser enten Forretningsudvikling, BDE eller Global ledelse og design af produktionsnetværk, GMM på AU Herning og kan formidle på både dansk og engelsk, så er du måske Aarhus Universitets nye studieformidler.

Aarhus Universitet leder efter to studieformidlere til at varetage formidlingsopgaver rettet mod potentielle studerende. Du bliver del af et lille team af studieformidlere på bacheloruddannelserne i Herning.

Dine opgaver vil primært være planlægning og afholdelse af rekrutteringsarrangementer på Aarhus BSS og ikke mindst formidling af din uddannelse og din studiehverdag for potentielle studerende.

Opgaver

  • Åbent Hus i Herning og Udays i februar/marts
  • Studiepraktik i oktober (afvikles i uge 43)

Yderligere opgaver kunne være:

  • at være rundviser og vært ved gymnasiebesøg og lignende
  • at afholde faglige workshops for besøgende gymnasieklasser
  • at holde oplæg om din uddannelse (fysisk og online)
  • én-til-én møder med gymnasieelever eller andre, der gerne vil prøve at være studerende for en dag

Aarhus Universitet forventer, at du:

  • Kan strukturere din egen tid og er god til selvstændigt at planlægge
  • Er udadvendt, smilende og trives med en bred kontaktflade
  • Har lyst til at fortælle om din uddannelse, dit uddannelsesvalg og din studiehverdag
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau – både i skrift og tale
  • Kan være i stillingen i minimum et år og gerne længere

Til gengæld tilbyder Aarhus Universitet:

  • Et spændende studiejob, der udvikler dig både fagligt og personligt
  • Et fleksibelt studiejob, hvor du selv kan være med til at sætte rammer
  • Et netværk til kollegaer, foreninger og samarbejdspartnere på Aarhus BSS

Aarhus BSS Studier

Aarhus Universitet tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation i forandring. Aarhus BSS Studier er en del af fakultetets administrative center, som understøtter fakultetets forskning og uddannelse med administrativ support til fakultetets institutter og centre inden for HR, bygningsservice, økonomi, IT og digitalisering, kommunikation og eksterne relationer, ph.d.- og studieadministration.

Aarhus BSS Studier arbejder med undervisning og eksamen, studievejledning og information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og ledelsesinformation.

Aarhus BSS Studiers ca. 60 ansatte supporterer fakultetets 6 institutter og indgår i løbende dialog med ledelsen af Aarhus BSS. Du kan læse mere om fakultetet, herunder om Aarhus BSS Studier her http://bss.au.dk/

Ansættelsesvilkår og løn

Arbejdsbelastningen vil være varierende i forhold til studievejledningens årshjul, men vil minimum ligge på 20 timer pr. semester.

Arbejdstiden pr. måned vil være varierende, og der kan forekomme måneder med 0 timer, det vil sige, alt fra 0 til 10 timer om måneden kan forekomme.

Arbejdssted

Din primære arbejdsadresse vil være på AU Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning, men der kan forekomme arrangementer og aktiviteter i Aarhus og andre steder.

Yderligere information om stillingen

Ansøgningen skal sendes elektronisk og være Aarhus Universitet i hænde senest den 2. november 2026. Tiltrædelse er 1. december eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studievejleder Mette Bak Odder, Aarhus BSS, Studier, tlf. 2136 6232, e-mail: mbo@au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte Femke Wiltink, e-mail: femkew@au.dk.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig.

Aarhus Universitet ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltidsstilling, Studiejob
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Universitet
Location Icon
Adresse 7400 Herning
Calendar Icon
Kontaktperson Mette Bak Odder
Email Icon
Email mbo@au.dk
phone Icon
Telefon 2136 6232
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

7400 Herning

Se større kort