HERNING VESTRE KIRKEGÅRD søger erfaren fører af gravemaskine/anlægsgartner/medarbejder til diverse vedligeholdelsesopgaver og meget gerne med erfaring og lyst til personaleledelse som gartnerformand.
HERNING VESTRE KIRKEGÅRD sætter pris på, at du er selvstændig, energisk, initiativrig og brænder for at yde den bedste service og sætter en stor ære i at udføre dit arbejde ordentligt, korrekt og selvfølgelig sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Du skal i det daglige kunne arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde. Du skal også kunne prioritere dine arbejdsopgaver i takt med ændringer, der kan komme med kort varsel. Samtidigt skal du dagligt arbejde tæt sammen med kirkegårdens anden fører af gravemaskine, hvor I sammen i vid udstrækning selv vil komme til at tilrettelægge de primære arbejdsopgaver.
I en stor del af arbejdstiden vil der være krav om deltagelse i diverse anlægsprojekter samt forestå pleje- og vedligeholdelsesopgaver af diverse yderområder samt mindre vedligeholdelse af diverse maskiner. Har du også de kvalifikationer HERNING VESTRE KIRKEGÅRD søger som gartnerformand, vil der desuden være mindre administrative opgaver og personaleledelse.
Som gartnerformand er det et krav, at du har et solidt kendskab til haveplanter, er løsningsorienteret, kan udvise handlekraft, har god erfaring med personaleledelse og er en rimeligt rutineret it-bruger. Du skal være klar til at medvirke til at sikre en god faglig udvikling og et fortsat godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. HERNING VESTRE KIRKEGÅRD forventer, at du helt naturligt vil være en loyal samarbejds- og sparringspartner over for både den politiske og administrative ledelse.
Såfremt dine kvalifikationer matcher både gravemaskineførerens og gartnerformandens evner, tilbyder HERNING VESTRE KIRKEGÅRD et i høj grad selvstændigt job med et alsidigt ansvarsområde. Der vil være gode muligheder for at være med til at præge udviklingen af fremtidens kirkegårde i Herning.
Stillingen er en helårsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og ønskes besat den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Lønnen følger gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fælles Fagligt Forbund (3F) for gartnere og gartneriarbejdere.
Ansøgningsfrist er den 1. november 2026.
Skriftlig ansøgning sendes til:
Mærk ansøgningen ”fører af gravemaskine / gartnerformand”
Kirkegårdsleder Torben Rasmussen
HERNING VESTRE KIRKEGÅRD
Vestergade 63-65
7400 Herning
E-mail: tr@herning-kirkegaarde.dk
Kørekort:
B almindelig bil, BE almindelig bil med stort påhængskøretøj