Køkkensælger til IKEA i Herning, 8-15 timer pr. uge

Brænder du for salg og kundekontakt? IKEA i Herning søger en køkkensælger til deres nye Plan & Order Point, 8-15 timer ugentligt.

Køkkensælger til IKEA i Herning, 8-15 timer pr. uge

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Derfor er IKEA helt vilde med dig

IKEA Danmark åbnede i foråret 2024 et nyt IKEA Plan & Order Point i Herning. Denne stilling er for dig, der brænder for at sælge komplekse varer eller løsninger til kunder. Når kunderne skal have et nyt køkken, står du klar med råd og inspiration. Du ser muligheder og er grundig i din tilgang til at sælge køkkener, der matcher de mange menneskers behov.

Derudover forventer IKEA, at du:

  • Er struktureret og grundig i dit arbejde – altid med salg for øje.
  • Har gode tekniske færdigheder og hurtigt lærer nye systemer og arbejdsgange.
  • Er ansvarsbevidst og selvstændig, hvorfor du trives med at tage egne beslutninger.
  • Har fokus på mersalg, som sikrer, at kunden i sidste ende bliver tilbudt det komplette køkkenkøb.
Hvad du skal lave – dag for dag

Det er din fornemmeste opgave at guide og rådgive IKEA's kunder gennem deres køb. Hvad enten det er det komplette køkkenkøb, et køleskab eller blot de rette køkkenindsatser. Som køkkenkonsulent vil du ligeledes have et ansvarsområde i afdelingen.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Tegne køkkener i IKEA's tegneprogram og sælge køkkenløsninger.
  • Sælge hvidevarer og andet tilbehør til køkkenet.
  • Være vært og koordinere rådgivningsmøder for indkomne kunder.
  • Bidrage til og følge op på salgsmål.
  • Sørge for, at butikken altid er præsentabel og inspirerende.

Du vil gennemgå en længerevarende oplæring, så du føler dig tryg og kompetent til jobbet. Det tager cirka 1 måned og vil ligge i den første periode af ansættelsen. Det vil foregå i IKEA's varehus i Aarhus, og det forventes derfor, at du har mulighed for at møde fysisk op i Aarhus i hele oplæringsperioden.

Sammen som et team

Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Teamet hjælper kunderne fra idé til køb af hele køkkener eller med elementer til at supplere deres nuværende køkken.

IKEA sælger både modulopbyggede køkkener, hvidevarer og andet tilbehør til køkkenet. Meget af rådgivningen foregår foran computeren, hvor du kommer til at hjælpe med design og teknik. Derudover hjælper IKEA kunderne med valg af detaljer og tager dem gerne med rundt på en inspirationstur i IKEA's lokaler. IKEA sørger for den rette træning, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.

Ønsker du at blive en del af et helt nyt team hos IKEA, og er klar på at møde alle IKEA's kunder – så søg allerede i dag.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

Du er velkommen til at kontakte Manager Anne-Dorthe Langkjær (anne-dorthe.langkjar@ingka.ikea.com) ved spørgsmål.

Ansøgninger modtages udelukkende via IKEA's rekrutteringssystem og ikke via e-mail.

Øvrige informationer
  • Arbejdstiden er på 8-15 timer pr. uge i gennemsnit, efter reglerne for fleksibel deltid, beskrevet i HK Handels overenskomst. Dette betyder, at man er garanteret 8 timer pr. uge i gennemsnit, og at arbejdstiden ikke kan overstige 15 timer pr. uge i gennemsnit.
  • Din arbejdstid placeres primært i varehusets åbningstider, og du skal forvente at have 1-2 lukkevagter fra klokken 16-19 per uge samt arbejde hver anden weekend både lørdag og søndag indenfor tidsrummet 9-17. Det er muligt for dig at komme med input til arbejdsplanen.
  • Løn efter HK’s butiksoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg.
  • IKEA har diverse personalegoder som helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning osv.
  • Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest.
  • Ønsket opstart hurtigst muligt.
  • Søg senest den 23. september 2026.
  • IKEA indkalder løbende til samtaler og forbeholder sig retten til at lukke jobopslaget, når tilstrækkeligt med relevante kandidater er modtaget.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn IKEA
Location Icon
Adresse Merkurvej 1B, 7400, Herning
Calendar Icon
Kontaktperson Anne-Dorthe Langkjær
Email Icon
Email anne-dorthe.langkjar@ingka.ikea.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Merkurvej 1B, 7400, Herning

Se større kort