Koordinator med fokus på ESG, bæredygtighed og udvikling

Er du passioneret omkring ESG og grøn omstilling? Lybecker søger en koordinator til at udvikle virksomhedens bæredygtighedsprofil.

Koordinator med fokus på ESG, bæredygtighed og udvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du se dig selv være med til at udvikle 2LP’s bæredygtighedsprofil? Brænder du for ESG, bæredygtighed og grøn omstilling?

Så har du nu muligheden for at blive en del af en moderne virksomhed med høje ambitioner, og hvor ESG er et stort fokusområde. Her får du mulighed for at være med til at opbygge, koordinere og videreudvikle virksomhedens bæredygtighedsprofil i tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af organisationen.

Dine primære arbejdsområder

Som koordinator bliver du en del af virksomhedens ESG-gruppe, hvor du får en central rolle i det daglige arbejde med at indsamle, strukturere og koordinere de data, der danner grundlag for virksomhedens EUDR og EcoVadis data samt vedligeholdelse af bæredygtighedsdata og politikker. I takt med du vokser i rollen, vil du blive den bærende kraft i gruppen.

Stillingen er nyoprettet, og bæredygtighed er det primære arbejdsområde, men du får også andre spændende opgaver. Blandt andet med den daglige drift i økonomiafdelingen, IT-sikkerhed samt at koordinere og vedligeholde 2LP’s udvidet producentansvar. Du behøver ikke have erfaring med de sidstnævnte områder, men det er vigtigt, at du har lysten til at lære og er nysgerrig inden for områderne.

Hvem er du?

Du har arbejdet med bæredygtighed/ESG, kvalitet og compliance, og har stor interesse for den grønne omstilling.

Du har allerede nogle års erfaring fra en administrativ, koordinerende eller økonomisk funktion, hvor du har arbejdet struktureret med data, processer eller dokumentation.

Du er typen, der motiveres af at skabe struktur, samle informationer og få tingene til at lykkes og bruger blandt andet AI, Excel og andre digitale værktøjer i dit arbejde.

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives med både udviklingsopgaver og de driftsopgaver, der skaber fundamentet for de gode resultater.

Du behersker engelsk i skrift og tale.

Du trives med samarbejde på tværs af organisationen og med kontakt til samarbejdspartnere i ind- og udland.

Lybecker tilbyder
  • Du bliver en del af en moderne arbejdsplads, hvor både faglighed og trivsel vægtes højt, og hvor du med det samme mærker en kultur, hvor man hjælper hinanden, og hvor medarbejderne bliver værdsat og mødt med tillid.
  • Der er stor fokus på det sociale samvær, og personaleforeningen laver mange arrangementer – for eksempel sommerfest, julefrokost og andre hyggelige tiltag. Du har for eksempel mulighed for at spille padel med dine kollegaer, deltage i golf-arrangementer og andre aktiviteter – men det er selvfølgelig helt frit, hvor meget man ønsker at deltage i.
  • Kantineordning.
  • En grundig og tryg onboarding, som sikrer, at du bliver godt klædt på til at løse dine opgaver.

2LP ligger tæt på motorvejen mellem Herning og Holstebro.

Du kan se meget mere på www.2lp.dk om Lybeckers kunder, flotte projekter og dine nye kollegaer.

Lybecker glæder sig til at modtage din ansøgning og afholder løbende samtaler. Lybecker ansætter, når Lybecker finder den rette. Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. november 2026.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lybecker
Location Icon
Adresse Farvervej 20, 7490, Aulum
Calendar Icon
Kontaktperson Sussi Lybecker
Email Icon
Email sussi@lybecker.info
phone Icon
Telefon 2594 4099
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Farvervej 20, 7490, Aulum

Se større kort