Er du altid et skridt foran – og trives du bedst bag kulissen?
Så er du måske DILLING A/S's nye PA & Team Assistent. Du bliver en tæt støtte for Morten Dilling, ejer og CEO i DILLING, samtidig med at du hjælper DILLING A/S's ledergruppe med at få hverdagen til at hænge sammen.
OM JOBBET
Din vigtigste opgave bliver at skabe struktur og overblik omkring Mortens arbejdsdag og hjælpe med at få hans mange aktiviteter og prioriteringer til at hænge sammen. DILLING er i vækst, og det betyder også en hverdag, hvor tingene udvikler sig, og nye behov opstår undervejs.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Koordinere Mortens kalender og hjælpe med at skabe gode prioriteringer
- Forberede møder og sikre, at materialer og informationer er på plads
- Følge op på aftaler, beslutninger og deadlines
- Planlægge rejser, arrangementer og bookinger
- Skabe struktur og løbende følge op på opgaver
- Have blik for, hvad der kræver Mortens opmærksomhed, og hvad du selv kan tage videre
- Hjælpe ledergruppen med administrative og koordinerende opgaver
- Koordinere møder, aktiviteter og praktiske opgaver på tværs af DILLING
- Drive mindre projekter fra start til slut
OM DIG
Det vigtigste for DILLING A/S er, hvem du er, og hvordan du arbejder.
- Du er struktureret, fleksibel og god til at skabe overblik
- Du ser, hvad der mangler, tager fat og følger op
- Du trives med forandringer og bevarer overblikket, når planer og prioriteringer flytter sig
- Du har god dømmekraft og ved, hvornår andre skal involveres
- Du er tillidsvækkende, diskret og følger tingene helt til dørs
Måske arbejder du i dag som PA, executive assistant, management assistant, projektkoordinator eller office manager. Titlen og din uddannelse er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har den rette tilgang til rollen og relevant erfaring med dig.
Desuden forestiller DILLING A/S sig, at du:
- Har erfaring med koordinering, kalenderstyring og opfølgning
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
- Er godt hjemme i Microsoft 365
- Er digitalt nysgerrig og har blik for, hvordan fx AI kan gøre hverdagen lettere og smartere
DILLING A/S TILBYDER
Mulighed for at blive en del af en jordnær, ærlig og åben kultur med et stærkt sammenhold. DILLING A/S samler på gode og dygtige kolleger med høje ambitioner, der gør sig umage – både med arbejdet og med hinanden.
Derudover får du:
- Løn efter kvalifikationer
- God pensions- og fritvalgsordning
- Inspirerende fysiske rammer i DILLING A/S's nybyggede hovedkontor tæt på natur
- En arbejdsplads med et stærkt sammenhold
KLAR?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Marie Munk Andersen på mmu@dilling.com
Mere om DILLING
DILLING er en familieejet tekstilvirksomhed grundlagt i 1916. DILLING A/S laver tøj i økologiske naturmaterialer uden skadelig kemi og sælger udelukkende online på egne webshops i 12 lande, hvorfra DILLING A/S sender produkter til 26 markeder.
Virksomheden ledes af 4. generation, Morten Dilling, og har ca. 500 ansatte på tværs af Herning, Bredsten, Litauen og Ukraine. 120 af DILLING A/S's medarbejdere har deres daglige gang i Herning og 45 i Bredsten.
Læs mere her: www.dilling.com