Psykolog til psykiatrisk speciallægeklinik

Resilio Psykiatri i Herning søger nu en dygtig psykolog til udredning, psykoterapi og psykoedukation. Bliv en del af et tværfagligt team.

Psykolog til psykiatrisk speciallægeklinik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Resilio Psykiatri udvider kapaciteten og søger en psykolog til Resilio Psykiatri ApS's klinik i Herning, der vil arbejde med udredning, psykoterapi og psykoedukation af voksne med psykiske lidelser – både individuelt og i grupper.

Hvem er Resilio Psykiatri?

Resilio Psykiatri er en psykiatrisk speciallægeklinik med lokation i Skanderborg og Herning, som både varetager private forløb og forløb via den offentlige sygesikring.

Resilio Psykiatri består af et team på 19 medarbejdere, herunder to speciallæger i psykiatri, syv sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent, tre medicinstuderende, en psykologisk konsulent og fem administrative medarbejdere.

Om stillingen

Resilio Psykiatri ApS søger en psykolog til Resilio Psykiatri ApS's klinik i Herning, hvor du vil blive en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om at tilbyde høj kvalitet og sammenhæng i udredning og behandling af voksne med psykiske lidelser.

Stillingen er enten en deltids- eller fuldtidsstilling med primær base i Resilio Psykiatri ApS's klinik i Herning på Dalgas Plads 6.

Der kan på sigt blive behov for aftenarbejde, forventeligt 1-3 gange månedligt, som planlægges med nærmeste leder.

Du vil komme til at indgå i den daglige klinikdrift med opgaver inden for udredning, psykoterapi og psykoedukation – både individuelt og i grupper.

Dine opgaver vil primært være:
  • psykologisk udredning, herunder diagnostiske interviews og testning
  • psykoterapi, individuelt og i grupper
  • psykoedukation, individuelt og i grupper
  • løbende tværfaglig sparring
Resilio Psykiatri ApS søger dig, der
  • er uddannet cand.psych. (autorisation eller erfaring fra voksenpsykiatrien er en fordel)
  • har erfaring med eller interesse indenfor udredning, psykoterapi og psykoedukation
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tværfagligt arbejdsmiljø
  • kan strukturere og bevare overblikket i en travl hverdag
  • har lyst til at udvikle sig fagligt
  • bidrager til den gode stemning og et godt arbejdsmiljø
Resilio Psykiatri ApS tilbyder
  • et spændende og lærerigt arbejde med både udrednings- og behandlingsopgaver i et professionelt og støttende arbejdsmiljø
  • et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor der er rig mulighed for sparring med kolleger
  • grundig introduktion og tæt oplæring tilpasset dine kompetencer
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • mulighed for at påvirke opbygningen af et voksende psykologteam
  • tæt sparring med kollegaer
  • fri i weekender og på helligdage
Praktisk information

Arbejdstid: deltid eller fuldtid
Arbejdssted: Dalgas Plads 6, 2. tv.,
7400 Herning
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest herefter

Resilio Psykiatri ApS afholder samtaler løbende og ansætter, når rette kandidat er fundet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn fastsættes på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til Resilio Psykiatri ApS på kontakt@resiliopsykiatri.dk.

Angiv gerne, hvilket timetal du ønsker.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du er nysgerrig på at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Resilio Psykiatri ApS på kontakt@resiliopsykiatri.dk eller telefon 6646 6152.

Er stillingen ikke aktuel for dig lige nu, men har du interesse i at arbejde hos Resilio Psykiatri ApS på sigt, er du også velkommen til at kontakte Resilio Psykiatri ApS.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 31.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Resilio Psykiatri ApS
Location Icon
Adresse Dalgas Plads 6, 2. tv, 7400, Herning
Email Icon
Email kontakt@resiliopsykiatri.dk
phone Icon
Telefon 6646 6152
Se stillingsopslag