Serviceinspektør til SMP - Aarhus, Horsens og Vejle

Søger du en dynamisk rolle som serviceinspektør? SMP RENGØRINGSSERVICE ApS udvider teamet i Aarhus, Horsens og Vejle og søger dig med erfaring og flair for mennesker.

Serviceinspektør til SMP - Aarhus, Horsens og Vejle

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

SMP RENGØRINGSSERVICE ApS søger en Serviceinspektør til Aarhus, Horsens og Vejle.

SMP RENGØRINGSSERVICE ApS er i rivende udvikling og søger derfor en dygtig og erfaren rengøringsinspektør til virksomhedens team, som dækker Aarhus, Horsens og Vejle.

Kandidaten skal have styr på mennesker og rengøring. Det er vigtigt at kunne holde hovedet koldt og opretholde en skarp struktur i en travl hverdag med fart på.

Som inspektør hos SMP RENGØRINGSSERVICE ApS vil hovedansvaret være at sikre tilfredshed og trivsel hos kunder og medarbejdere.

Det vil være inspektøren, kunderne ringer til, samtidig med at vedkommende også proaktivt foretager opfølgning hos kunderne.

Inspektøren skal sikre, at medarbejderne ved, hvordan en opgave udføres korrekt gennem grundig oplæring. Samtidig skal inspektøren sørge for, at arbejdsglæden er i top, så medarbejderne trives i deres dagligdag.

On-site-rollen indebærer bl.a.:
  • Kundebesøg, kvalitetssikring og generel opfølgning på kundehenvendelser.
  • On-site med rengøringsassistenterne efter behov og af egen interesse.
  • Oplæring af nye rengøringsassistenter.
Den administrative rolle indebærer bl.a.:
  • Vagtplanlægning samt håndtering af ferie, fravær, sygdom m.m.
  • Udarbejdelse af service- og kvalitetsrapporter, herunder kommunikation med kunder.
  • Ansættelse af nye rengøringsassistenter.
  • Onboarding og oplæring i IT-platform til nye rengøringsassistenter.

Krav til kandidaten

SMP RENGØRINGSSERVICE ApS søger en kandidat, som trives i en alsidig hverdag, hvor opgaverne og dagene aldrig er ens.

Det er ikke vigtigt for kandidaten at have faste rammer mandag-fredag fra kl. 8-16. Tværtimod forventes det, at vedkommende trives med en flydende hverdag, hvor arbejdsugen kan variere på forskellige tidspunkter på dagen (både morgen, middag og aften).

Kandidaten får frihed under ansvar og kan dermed selv tilrettelægge sin arbejdsuge.

I nogle uger vil der være weekendarbejde, og i andre uger vil det være muligt at skrue ned for tempoet, således at kandidaten kan holde lidt mere fri.

Personlige kvalifikationer:

  • Har ledelseserfaring inden for rengøringsbranchen.
  • Er beslutningsstærk, tydelig, robust og motiverende.
  • Har flair for IT og er motiveret for at lære nye IT-systemer.
  • Er humoristisk anlagt og kan håndtere samt omgås forskellige kulturer.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et rimeligt niveau.
  • Har kørekort – B (almindelig bil).

Løn og pensionsordning vil være til individuel forhandling.

Der stilles firmabil til rådighed, samt arbejdstøj, firmatelefon, iPad og PC.

Interesserede kandidater, der kan se sig selv i denne stilling, bedes sende deres ansøgning til:

E-mail: job@smpservice.dk

Ansøgningen skal være SMP RENGØRINGSSERVICE ApS i hænde senest fredag den 20. november 2026. Det er vigtigt at mærke ansøgningen med ”Serviceinspektør Aarhus, Horsens og Vejle”.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn SMP RENGØRINGSSERVICE ApS
Location Icon
Adresse Rugbjergvej 6, 7490, Aulum
Calendar Icon
Kontaktperson Ida Ellingsgaard Rasmussen
Email Icon
Email job@smpservice.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Rugbjergvej 6, 7490, Aulum

Se større kort