Tjener søges til et af Best Westerns bedste hoteller

Drømmer du om en alsidig tjenerstilling på et historisk hotel i Herning? Hotel Eyde søger en ny kollega til deres anerkendte 4-stjernede etablissement.

Tjener søges til et af Best Westerns bedste hoteller

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at arbejde på et hotel med masser af historie, og hvor kvalitet og værtskab er i højsædet? Hotel Eyde søger en engageret tjener til teamet.

Hotel Eyde er et 4-stjernet hotel, som ligger midt på Torvet i Herning. Hotellets historie kan føres helt tilbage til 1839.

Med 136 værelser, 8 mødelokaler og en velbesøgt restaurant er hotellet et mødested for mange forskellige gæster og anledninger. Hotellet er kendt både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Restaurant Sankt Jørgen serverer traditionelle danske retter med inspiration fra det internationale køkken. Værtskab er en helt central del af den oplevelse, Hotel Eyde ønsker at give sine gæster. Dette gælder uanset om gæsterne bor på hotellet, deltager i et møde eller besøger restauranten til middag.

Alt fra a la carte til private selskaber og konferencer

Som den nye tjener får man en alsidig hverdag med opgaver inden for både a la carte, møder og selskaber. Den nye tjener bliver en vigtig del af afviklingen af arrangementer i Hotel Eyde's lokaler og ved selskaber på hotellet.

Samtidig skal vedkommende sikre nærværende og professionel service i restauranten. Fælles for teamet er ambitionen om at give gæsterne en oplevelse, de har lyst til at vende tilbage til.

Hvem er kandidaten?
  • Kandidaten har erfaring med a la carte.
  • Kandidaten har interesse i at afvikle selskaber.
  • Kandidaten er smilende, serviceminded og god til at samarbejde.
  • Kandidaten kan holde hovedet koldt, når der er travlt.
Hvad tilbyder Hotel Eyde?

Hotel Eyde tilbyder en fuldtidsstilling med fleksibel vagtplan, der inkluderer dag-, aften- og weekendvagter, samt pension, sundhedsforsikring og overenskomst. Stillingen byder på gode kollegaer, varierede arbejdsdage og plads til udvikling.

Er stillingen noget for dig?

Hotel Eyde holder samtaler løbende, så en ansøgning og et cv bør sendes hurtigst muligt til mkn@eyde.dk. Har man spørgsmål til stillingen, er man velkommen til at kontakte restaurantchef Mette Knudsen på tlf. 3113 3032.

Hotel Eyde glæder sig til at høre fra kvalificerede kandidater.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hotel Eyde
Location Icon
Adresse Torvet 1, 7400, Herning
Calendar Icon
Kontaktperson Mette Knudsen
Email Icon
Email mkn@eyde.dk
phone Icon
Telefon 3113 3032
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Torvet 1, 7400, Herning

Se større kort