Aulum-Hodsager Skole søger en lærer til et begivenhedsbestemt vikariat på Aulum-Hodsager Skoles afdeling i Aulum. Stillingen omfatter et skema med fagene matematik og idræt samt to lærertimer. Der er et tæt samarbejde på årgangen, så du kommer i gode hænder.
Vikariatet løber fra den 19. oktober til den 18. december 2026.
Aulum-Hodsager Skole er en skole fordelt på to matrikler med fælles ledelse.
I Hodsager er der 50 elever fra 0.-5. klasse samt en SFO for 0.-4. klasse. På Aulum Skole er der 410 elever fra 0.-9. klasse samt en SFO for 0.-4. klasse i egne lokaler.
Aulum-Hodsager Skole har noget på hjerte. Tryghed, trivsel og faglig udvikling har stor værdi og styrkes gennem dialog og i et tæt professionelt samarbejde med forældre.
Med inddragelse af barnet og den unge vil Aulum-Hodsager Skole motivere og understøtte sammenhold, sammenhæng, fællesskab og engagement.
Aulum-Hodsager Skole kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling med fokus på det pædagogiske og faglige samarbejde om kerneopgaven. Kulturen er præget af høj faglighed på alle områder og et godt kollegialt samarbejde.
Aulum-Hodsager Skole har gode fysiske rammer, og skolen er placeret centralt i forhold til åben skole-tilbud samt foreningsliv. I lokalområdet er der stor opbakning til skolen, og Aulum-Hodsager Skole har et godt forældresamarbejde.
Aulum-Hodsager Skole søger en lærer, der:- Brænder for faglighed gennem den gode relation og den varierede undervisning.
- Har et åbent mindset, gåpåmod og ser mulighederne i stedet for begrænsningerne.
- Er fagligt bevidst og kan indgå i samarbejde med de andre lærere i teamet.
- Har en anerkendende og proaktiv tilgang i arbejdet med elevernes læring.
- Er i stand til at skabe struktur, samt planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen.
Du kan kontakte skoleleder Karina Degryr Thomsen på telefon 50 95 61 74 eller viceskoleleder Morten Gram Skjøth på telefon 22 16 56 73.
Ansøgningsfrist og samtaler:Ansøgningsfristen er mandag den 5. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 6. oktober.
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår:Stillingen er en begivenhedsbestemt ansættelse på fuld tid. Vikariatet løber fra den 19. oktober til den 18. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Tiltrædelse sker den 19. oktober 2026.