Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med mit personale og vores mange standlejere og kunder. Det er en fantastisk oplevelse for os alle – og nogle travle dage med masser af godt humør, hvor vi i fælleskab skal fejre Kirppu og sprede en masse god energi til vores kunder. For intet af det var muligt uden dem.
Mange nye og unge kunder
Siden Kirppu Herning åbnede i 2016 har butikken været i en rivende udvikling og meget er sket gennem årene. De sidste to år har det været tydeligt at mærke, at butikken har fået fat i mange nye og unge standlejere og kunder, som har fundet meningen og glæden i at handle genbrug. Butikken har også mange faste standlejere, som har været med lige fra start.Vi har et rigtig godt forhold til vores faste standlejere, som har været med i mange år efterhånden. Det er smadder hyggeligt, når de er her, og de skaber en fantastisk stemning i butikken. De er også søde til at rose vores personale, bakke dem op og engang imellem forkæler de os med lækkerier," siger Vibeke Pedersen.
