Gerningsmand på fri fod - ring 114, hvis du kan hjælpe
En ung mand blev set løbe væk fra det sted, hvor kvinden blev fundet, og mod Silkeborgvej og Herning Centret.Manden beskrives som:
- Cirka 20-25 år
- Omkring 180 cm
- Almindeligt/spinkelt bygget
- Brun i huden
- Mellemøstlig af udseende
- Havde mørkt tøj på - sorte joggingbukser og sort dynejakke
- Var iført mundbind
Vi har arbejdet i området hele aftenen og natten og blandt andet søgt med både drone og hunde, men vi vil meget gerne høre fra folk, hvis de har lagt mærke til noget, der afviger fra normalbilledet, siger politiinspektør Hans Roost, der er linjechef for Efterforskning og Forebyggelse ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiets teori: Ikke et tilfældigt offer
Selv om gerningsmanden er på fri fod, mener Hans Roost ikke, at borgerne i Herning generelt har grund til at føle sig utrygge.Jeg kan ikke gå i nærmere detaljer på nuværende tidspunkt, men meget tyder på, at kvinden ikke er et tilfældigt offer, siger Hans Roost, der dog understreger, at Midt- og Vestjyllands Politi fortsat efterforsker bredt og ikke udelukker noget.
