23. december 2024

|

Pressemeddelelse

Mildt efterårs- og vintervejr får midtjyderne til at udskyde skiftet til vinterdæk

Mange bilister udskyder det årlige skifte fra sommer- til vinterdæk med en lille måned. Det hænger ifølge værkfører Nicolai Just i Herning sammen med de indtil videre lune efterårs- og vintertemperaturer.

Mildt efterårs- og vintervejr får midtjyderne til at udskyde skiftet til vinterdæk
Af: AutoPartner | Foto: PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
På trods af, at kalenderen viser december, kører mange bilister fortsat rundt med fire sommerdæk på bilen. Normalt begynder danskerne for alvor at flokkes om autoværkstederne for at få skiftet til vinterdæk i oktober, men i år har mange udskudt opgaven. Ifølge værkfører hos AutoPartner-værkstedet Bil-Centrum Schou-Jensen i Herning hænger det sammen med det indtil videre meget milde efterårs- og vintervejr.
I år har vi kunne se, at det årlige skift fra sommerdæk til vinterdæk er kommet en måned senere, end det plejer – det er rykket fra oktober til november. Kunderne har ikke tænkt på vintervejr lige så tidligt, som de plejer, da efterårsvejret har været så lunt, siger Nicolai Just.
AutoPartner anbefaler at køre på vinterdæk, så snart vejtemperaturen er nede på syv grader, og ved sæsonens start skal dækmønstret være på mindst tre millimeter.
Bedre sikkerhed og brændstoføkonomi
Bedre sikkerhed er den åbenlyse og vigtigste årsag til at få sat vinterdæk bilen. Vinterdæk giver en markant kortere bremselængde, når kulden rammer, og tusindvis af små riller i dækket giver et optimalt vejgreb i sne og slud. Hos Autopartner oplever man imidlertid, at mange ikke er klar over, at de rigtige dæk til årstiden også kommer med en væsentlig brændstoføkonomisk gevinst. Det skyldes, at hvis man har godt vejgreb og dermed godt træk på hjulene, så undgår man at bruge unødvendigt brændstof på at lave hjulspind, hvilket især kan være en udfordring for elbilerne, der ofte har flere hestekræfter end benzin- og dieselbiler.
Event Information